Køb Fodboldens ABC for kvinder her

Det vigtigste element i fodboldsporten er ikke overraskende bolden, der for at gøre sporten så ensartet som mulig skal overholde en række krav. I henhold til regelsættet udstedt af det danske fodboldforbund DBU er disse først og fremmest :

"Bolden skal:

1. Være kugleformet,

2. Have en omkreds mellem 68 og 70 cm,

3. Ved kampens start veje mellem 410 og 450 g, og

4. Have et tryk mellem 0,6 og 1,1 atmosfæres overtryk ved havets overflade, svarende til 600-1100 g/cm2".

Det er værd at bemærke at bolde der bruges i kampe skal opfylde samtlige betingelser for at kunne anvendes. Den normale procedure i forbindelse med en kamp er, at dommeren inden startfløjtet kontrollere at bolden opfylder de stillede krav. I sagens natur kan det være svært at tjekke op på om trykket mv. i bolden er som det skal være uden at medbringe en række måleinstrumenter, hvorfor dommerne normalt blot efterprøver om bolden er "som den plejer at være". Typisk giver dette dog ikke problemer i praksis, da de forskellige producenter af bolde har sikret sig deres produkter opfylder de forskellige krav såfremt den er pumpet rigtig op.

Tidligere var det et almindeligt krav i Danmark, at man kun brugte en enkelt bold til en kamp, hvilket man dog er gået væk fra og efter eksempelvis svensk forbillede bruger flere bolde til samme kamp. Dermed undgår man det ellers klassiske problem med, at kampe først kunne genoptages efter at bolde var fundet igen. Efter det gældende regelsæt er der ingen problemer i at bruge flere bolde til samme kamp, det afgørende er alene at alle de bolde der anvendes opfylder de forskellige krav.

Det overraskende i bestemmelsen er, at der kan være forskel i såvel størrelse som vægten på bolden. Uanset at forskellen på maksimalt 2 centimer i omkreds og 40 gram ikke lyder af meget, kan det have stor betydning for først og fremmest målmændene. Mens lette bolde kan have let ved at ændre retning i luften, sker dette kun sjældent for tungere bolde. For målmændene er det i sagens natur en klar fordel såfremt de kan følge bolden uden at være bange for, at den ændrer retning alene grundet dens fysiske udformning.

Køb Fodboldens ABC for kvinder her

Det overraskende efter bestemmelsen synes samtidig at være, at der som sådan ikke stilles større krav til fremstillingen af bolden - fx at den skal være af læder. Uanset at læderbolde stadig er den absolutte norm, foretages der løbende udvikling af nye typer bolde. Eksempelvis ved de seneste VM- og EM-slutrunder, hvor det firma som leverer boldene har for vane at fremvise det nyeste indenfor dette område. I disse år satses meget på at udvikle bolde indeholdende forskellige plasticformer i overfladen, hvilket skulle betyde mere uforudsigelige svæv når bolden er i luften. Tanken med udvikling af denne type bolde er ikke kun at man fra producenterne ønsker at gøre det sværere for målmændene at udføre deres arbejde, men også at man ønsker at producere bolde der gør forudsætningerne for at score mål større. En nærmest fast fremgangsmåde blandt målmændene er dog, at de ved introduktionen af nye boldtyper fast beklager sig over først og fremmest boldens svæv. Indtil videre synes de dog at have haft en evne til at have en stor tilvænningsevne til nye boldtyper.

Overraskende er det måske også, at der fra regelgrundlagets side ikke stilles krav om bestemte farvetyper. Hvid er klart den mest anvendte farve på en fodbold, men efterhånden er det blevet almindeligt at der også indgår andre farver på boldene. Konsekvensen heraf er, at en fodbold kan være udformet i pink eller andre specielle farver. Brugen af specielle farver kendes dog allerede i forvejen, da det er normalt at bruge orange-farvede bolde til træning om kamp om vinteren. Disse er typisk nemmere at skelne fra først og fremmest sne end de hvide eller alt for lyse bolde.

Artiklen er en del af Fodboldens ABC for kvinder

Såfremt en bold går i stykker under en kamp eller på anden måde ikke længere lever op til kravene, er det et almindeligt krav efter DBUs regelsæt at den udskiftes :

"Hvis bolden punkterer eller bliver defekt under en kamp :

1. Standses spillet,

2. Genoptages spillet ved, at dommeren lader den ny bold falde, hvor den første bold blev defekt, jfr. dog § 8. Hvis bolden punkterer eller bliver defekt, mens den er ude af spil ved et begyndelsesspark, målspark, hjørnespark, frispark, straffespark eller indkast :

1. Genoptages spillet i henhold hertil".

Vurderingen af om en bold skal udskiftes sker af dommeren, ligesom en udskiftning af en bold også alene kan ske med hans tilladelse. En sådan tilladelse er dog ikke nødvendig, såfremt dommeren på forhånd har godkendt en række bolde, som der kan skiftes mellem.

Det er formentlig ikke uden grund, at regelsættet direkte nævner punkteringer af bolde som en årsag til udskiftning af bolden. Punkteringer sker fra tid til anden, og i sådanne situationer kan den i sagens natur ikke længere anvendes som kampbold . Udskiftningen sker også i denne situation i praksis ved, at spillet stoppes og først sættes igang igen når der er fremskaffet en anden bold der lever op til kravene.

Såfremt en bold skal bruges til internationale kampe, er der ifølge regelsættene fra DBU og det internationale fodboldforbund FIFA en række forudsætninger der skal være opfyldte :

"Bolde, der anvendes i FIFA-turneringer og turneringer arrangeret af kontinentalforbundene, skal være forsynet med ét af følgende mærker som tegn på, at lovens krav er opfyldt:

1. Det officielle ’FIFA APPROVED’-logo,

2. Det officielle ’FIFA INSPECTED’-logo,

3. Betegnelsen ’International Matchball Standards’. Dette mærke angiver, at bolden er officielt kontrolleret og fundet i overensstemmelse med de respektive tekniske krav til hver kategori, som ligger ud over kravene i § 2. Disse yderligere krav i forbindelse med hver enkelt kategori skal godkendes af The Board. FIFA skal godkende de instanser, som foretager kontrollen. Nationale forbund kan kræve, at der ved nationale turneringskampe kun anvendes bolde, som opfylder én af ovenstående 3 betegnelser. I alle andre kampe skal bolden opfylde kravene i § 2".

Artiklen er en del af Fodboldens ABC for kvinder

Set fra den positive vinkel medfører FIFAs krav til godkendelse af boldene, at verdensforbundet dermed sikrer at de bolde der bruges til internationale kampe opfylder de stillede krav. Omvendt kan man sige, at det medfører en nærmest uindskrænket magt til et fodboldforbund, som løbende er i medierne med beskyldninger om forskellige former for vennetjenester, korruption mv. I relation til godkendelse mv. af boldene, synes det dog at være begrænset med problemerne. Danske selskaber som fx Select er blandt dem der fremstiller bolde af en kvalitet som gør, at godkendelsen fra FIFA er en ren ekspeditionssag.

På samme måde som i relation til brugen af reklamerne omkring og på banen, gælder der også en lang række restriktioner for reklamer på bolden. I DBUs regelsæt er dette fastslået på bl.a. denne måde : "I internationale kampe og kampe under det nationale forbund er enhver form for reklame på bolden forbudt. Undtaget er dog logoer for turneringen, forbundet, samt fabrikantens registrerede varemærke. Turneringsreglementet kan begrænse størrelsen og antallet af disse logoer". Tankegangen er den ganske logiske, at der ikke kan være nogle former for reklamer på en fodbold, hvilket skal ses i sammenhæng med et ønske om at den er så neutral som mulig. Dog åbnes der mulighed for at producenten af bolden kan påføre sit varemærke - såfremt at dette ikke overskrider hvad man kunne kalde for logisk. Samtidig giver FIFA dog mulighed for, at de forskellige fodboldforbund kan få placeret deres logo på bolden. Dette er den typiske fremgangsmåde ved officielle kampbolde til store slutrunder som VM og EM, hvor der spilles med en officiel kampbold der efterfølgende kan købes rundt om i alverdens sportsbutikker. For såvel de internationale forbund som producenterne er der en væsentlig kommerciel fordel i at åbne op for sådanne muligheder.

Artiklen er en del af Fodboldens ABC for kvinder