For specielt de nyoprykkede hold er det i sig selv en stor udfordring at forsøge at bide sig fast i Serie A. Udfordringen består ikke kun i at spillerne pludselig skal vænne sig til en ny række med verdensstjernemodstandere og større opmærksomhed fra tilskuere og fans, men i mindst lige så høj grad den store forskel i tempoet i forhold til den næstbedste italienske fodboldrække Serie B . En dansk træner  har tidligere udtalt, at man ved oprykning fra den næstbedste til den bedste række skal til at tænke fodbold på en helt ny måde, da der nærmest er tale om forskellige spil. Et forhold der også kan læses ud af de mange nedrykninger , som de nyoprykkede hold i italiensk fodbold rammes af. Et af de klasiske eksempler herpå er Treviso, som for en kort bemærkning var oppe at vende i Serie A i sæsonen 2005/2006. Sker der fratrækkelse af de point som holdet fik godskrevet som vundne i forbindelse med Juventus' tvangsnedrykning i forlængelse af den såkaldte Calciopoli-skandale, lykkedes det alene holdet at opnå 15 point i 38 kampe. Det vil sige, at Treviso kun vandt en enkelt kamp i hele sæsonen, hvilket ikke just kan siges at være prangende, når man normalt skal have omkring 35 point for at kunne føle sig rimeligt sikre på at undgå nedrykning fra Serie A .

Køb Fodboldens ABC for kvinder her

De nyoprykkede hold der trods alt overlever i Serie A efter oprykning fra Serie B er typisk dem der har tidligere erfaring fra den bedste italienske fodboldrække. Eksempelvis kan det ses ud fra resultatet af sæsonen  2007/2008 hvor de to oprykkere Napoli og Genoa begge tidligere havde erfaring fra landets bedste række, ligesom det også må siges at være tilfældet i overflod for det sidste hold der var nye i Serie A - Juventus. Holdes Juventus udenfor vurderingen af oprykkere, eftersom nedrykningen til Serie B alene skete grundet korruptionsskandalen Calciopoli, fremstod de to resterende oprykke som hold, der måtte anses for såvel organisatorisk som spillermæssigt klar til Serie A inden sæsonen gik igang. Dermed undgik man den klassiske problemstilling med, at mange nyoprykkede hold har behov for en tilvænningsfase inden de for alvor kan bide sig fast i en højere række. Omvendt sker det ofte for oprykkere at de møder op med en utroligt gejst som følge af den succesoplevelse de har haft i en oprykkersæson. I italiensk fodbold har det ofte den konsekvens oprykkerhold kan klarer sig igennem den første sæson i Serie A på gejsten, men i de efterfølgende har svært ved at holde gejstren og derfor rykker tilbage til Serie B . Et eksempel herpå er Ascoli der i sæsonen  2005/2006 var nyoprykket i Serie A. Sæsonen efter rykkede klubben igen ud af Serie A på trods af, at det ellers i 2005/2006-sæsonen lykkedes at tilkæmpe en 10. plads i Serie A. En del af forklaringen herpå kan findes i, at mange nyoprykkede klubber inden sæsonstarten køber rutinerede kræfter, som tidligere har haft succes på dette højere niveau. Problemet med denne type erhvervelser er dog, at de sjældent har niveau til at holde i Serie A  mere end en enkelt sæson , eller hurtigt ønsker at skifte græsgange hos en større klub.

Tages sæsonen  2007/2008 som eksempel udgjordes gruppen af de altid truede nyoprykkere Livorno, Empoli, Reggina og Catania.

Danskernes kirkegård – Reggina

Holdet fra mafiaens hjemby – Catania

Det toscanske elevatorhold – Empoli

Den usandsynlige succes – Livorno

Artiklen er en del af Fodboldens ABC for kvinder