I lighed med hvad der kendes fra engelsk og spansk fodbold har man også i Italiens bedste fodboldrække Serie A en gruppe af nærmest faste forfølgere, som står på spring til at udfordre topklubberne. Tages fx sæsonen  2007/2008 var den klassiske gruppe af forfølgere igen i hælene på Italiens normale Top 5 – de såkaldte søstre. Endnu engang måtte klubber som Sampdoria, Udinese, Napoli, Palermo og Lazio tage til takke med placeringer lige under toppen eller i midten af Serie A. Kendetegnende for alle disse klubber er samtidig, at de i de mindre ligaer minimum ville kunne spille sig ind i kampen om nationale mesterskaber. I eksempelvis den danske Superliga ville det være en sensation, hvis ikke et af holdene fra denne gruppe af italienske ville gå ubesværet igennem et sæson og distancere alle andre deltagende danske hold med en tosifret pointforskel. Af samme årsag var det også en overraskelse af de store, da AaB slog Samdoria ud af UEFA-Cupen sensommeren 2007. Således blev det ålborgenserne og ikke italienerne som kunne deltage i turneringens gruppespil. En triumf der formentlig også skal ses i lyset af, at mange italienske hold har en tendens til at undervurdere alle modstandere fra lavere ligaer som fx den danske. Uanset at AaB leverede en af de absolut største præstationer nogensinde af et dansk klubhold på den europæiske ændrede det ikke på det forhold, at et dansk hold aldrig har slået et italiensk i en betydende kamp. AaB kæmpede sig videre til gruppespillet via reglen om udebanemål , da begge kampene mellem de to hold var endt uafgjort men AaB havde scoret flere mål i Italien end Samdoria i Danmark.

Køb Fodboldens ABC for kvinder her

Et andet punkt hvor der er lighed mellem italiensk fodbold og de forhold der kendes for gruppen af mellemhold fra den engelske og spanske ligae er, at disse klubber synes at have særdeles svært ved at fastholde deres største profiler. Når først de store klubber som AC Milan og Juventus begynder at interessere sig for specielt unge italienske spillere, synes disse at være fast besluttet på at forlade en mellemklub for i stedet at tilslutte sig den større. Ofte er det ikke kun økonomien der trækker i form af højere lønninger, men i lige så høj grad muligheden for at spille for nogle af de største klubber i verden. Blandt de klassiske eksempler herpå kan nævnes et af italiensk fodbolds største problembørn - Antonio Cassano. Som helt ung spillede han i den mindre Serie A-klub Bari, men blev spottet af AS Romas sæsonen 2000/2001. Tanken var at Cassano indenfor en særdeles overskuelig fremtid skulle have overtaget pladsen efter den aldrende målmaskine Batistuta i hovedstadsklubben. I sine år i Roma dokumenterede Cassano et målinstinkt som havde potentiale til at komme op på samme niveau som Batistuta. Det gav ham mulighed for at gennemføre det ultimative karrierespring for en fodboldspiller - at komme til Real Madrid. Her var han dog langt fra nogen succes og i lange perioder decideret uønsket i klubben, der syntes lykkelige over at kunne sende ham tilbage til Italien hos Sampdoria i 2007. Cassano, der fra tid til anden indgår i den italienske landsholdstrup , havde dog dårligt nok satte sine fodboldstøvler på Genoa-klubbens træningsbaner før han begyndte at tale om, at han gerne ville tilbage til en af "søstrene" og spille. Med andre ord var opholdet i Sampdoria ifølge Cassano selv alene et udtryk for, at han ville markedsføre sig bedst muligt overfor klubber som Juventus, AC Milan og Inter.

Køb Fodboldens ABC for kvinder her

Derfor er klubberne i mellemgruppen ofte nødsaget til at hente forstærkninger fra de lavererangerende klubber i Serie A. I sig selv en ganske speciel hakkeorden, som normalt ikke ses på samme udprægede måde i andre ligaer . Men i Italien synes fremgangsmåden sat så meget i system, at ingen af klubberne fra de nedre lag tør udfordre de ovenstående klubber fra de højere på én gang. Såfremt der skal ske en udfordring, skal den ske over en årrække. Eksempelvis ved at man først investere i unge spillere, som efterfølgende går hen og bliver stjerner i Serie A.

Klubberne der har potentialet til at udfordre de største i italiensk fodbold :

Fortidens potentielle storhold – Sampdoria

Danskernes hjemmebane – Udinese

Maradonas efterkommere – Napoli

Det berygtede opland – Lazio

Potentialet i syd – Palermo

Mere end skinke og skandaler – Parma

Artiklen er en del af Fodboldens ABC for kvinder