Køb Fodboldens ABC for kvinder her

I en række situationer er dommeren nødt til at afbryde spillet på trods af, at standsningen ikke kan henføres til nogen konkret regelovertrædelse. For at sætte bolden i spil igen skal han gøre brug af det såkaldte dommerkast, hvilket i regelsættet udstedt af det danske fodboldforbund DBU er defineres på denne måde :

"Hvis det af en årsag, som ikke er beskrevet andre steder i loven, bliver nødvendigt

midlertidigt at afbryde spillet, mens bolden er i spil, genoptages spillet ved, at dommeren

lader bolden falde".

Regelgrundlaget fortsætter på denne måde om konsekvensen af dommerkastet :

"Dommeren lader bolden falde på det sted, hvor den var, da spillet blev standset,

jfr. dog § 8. Bolden er i spil, når den rammer jorden".

Dommerkastet anvendes i hvad der kan siges at være specielle og i det hele taget uforudsete standsninger af spillet. Således kommer det fx ikke på tale efter et regelovertrædelse såsom frispark, da fodboldlovene har defineret konsekvensen heraf. I stedet bruges dommerkastet fx hvor en spiller bliver alvorligt skadet, og dommeren af den årsag ser sig nødsaget til at standse spillet. I sådanne situationer ville det virke uheldigt hvis et af holdene blev tildelt et frispark, da der ikke foreligger overtrædelser af fodboldlovene der kan begrunde tildelingen af et frispark. Dommerkastet er derfor den logiske løsning, da ingen af holdene dermed opnår en fordel.

Der findes en række situationer hvor det er normalt at anvende dommerkastet. Den mest almindelige synes dog at være de situationer, hvor en spiller har været skadet og spillet således er blevet stoppet af dommeren. Her genoptages det normalt ved et dommerkast, som der hvor spillet blev stoppet - såfremt dette er muligt at udpege efterfølgende. Ellers er en nødløsning at dommerkastet sker på det sted, hvor fx spilleren lå til behandling.

Også i denne situation udføres dommerkastet ved at en spiller fra hvert hold placeres lige tæt på dommeren, som lader bolden falde efter at have stået med den i hænderne. Når den rammer jorden, kan hver af spillerne med de begrænsninger som reglerne i øvrigt opstiller frit forsøge at tilkæmpe sig bolden.

Blandt spillerne er der en uskreven regel om, at det hold som har haft en spiller til behandling ikke forsøger at tilkæmpe sig bolden ved et dommerkast. I kraft af at der alene er tale om en uskreven regel, har det i regelmæssig forstand ikke nogle konsekvenser, såfremt den alligevel overtrædes.

Artiklen er en del af Fodboldens ABC for kvinder

Et andet ofte forekommende eksempel på brugen af dommerkast er i de situationer, hvor en tilskuer eller anden uvedkommende person løber ind over banen. Her er dommeren nødt til at afbryde spillet for at få den uvedkommende fjernet, og ved igangsættelse af spillet anvendes dommerkastet almindeligvis.

Såfremt en af spillerne forsøger at tilkæmpe sig bolden inden den eksempelvis har ramt jorden, skal dommerkastet gentages. Et forhold der af DBUs regelsæt opstilles på følgende måde :

"Dommeren skal lade bolden falde igen, hvis:

1. En spiller rører den, før den rammer jorden, og

2. Bolden forlader banen efter at have ramt jorden, men uden at være rørt af en spiller".

Skal dommerkastet  afvikles i et af de to straffesparksfelter , tages der i DBUs  regelsættet også højde herfor :

"I tilfælde, hvor spillet er blevet standset, mens bolden var i målfeltet, og det skal

genoptages ved, at dommeren lader bolden falde, skal dette ske på den af målfeltets

linjer, der er parallel med mållinjen og på det punkt, som er nærmest det sted, hvor bolden var, da spillet blev standset".

Tankegangen synes her at være, at det ville medføre en for stor fordel for det angribende hold, hvis et dommerkast foretages for tæt på mål. Efter regelsættets ordlyd er konsekvensen af et dommerkast i det såkaldt lille (straffesparks)felt, at det skal foretages på en af feltets linjer. Derved vil konsekvensen normalt være, at selve kastet flyttes ud på den linje som afgrænser hele det lille felt.

Artiklen er en del af Fodboldens ABC for kvinder