Køb Fodboldens ABC for kvinder her

Frispark tildeles et hold, såfremt et af modstanderholdets spillere begår en handling i strid med fodboldlovene. Frisparket kan dog kun tildeles, såfremt det er begået udenfor modstandernes straffesparksfelt. Såfremt handlingen er begået i modstandernes straffesparksfelt vil konsekvensen i stedet normalt være, at der sker tildeling af et straffespark. Begås den strafbare handling i stedet i straffesparksfeltet tilhørende holdet som skal tildeles frisparket, har det i relation til tildelingen af frisparket ingen større betydning.

Frispark inddeles normalt i to kategorier - de direkte og de indirekte. Ifølge regelsættet udstedt af det danske fodboldforbund DBU defineres dette bl.a. på denne måde :

"Frispark er enten direkte eller indirekte".

Den uden tvivl mest normale form for frispark er det som omtales som "direkte". Konsekvensen ved tildeling af det er, at det kan sparkes frit uden begrænsninger. Eksempelvis kan et hold der har fået tildelt et frispark tæt på kanten af modstandernes straffesparksfelt forsøge at score direkte på det. Denne mulighed har holdene ikke på samme måde ved indirekte frispark. Hvis disse sparkes direkte i mål uden at have rørt andre spillere, tæller scoringen ikke.

En række forhold skal tages i betragtning, når man taler om tildeling af frispark. Disse er først og fremmest :

1. Frisparkets tildeling,

2. Konsekvensen af et tildelt frispark og dets udførsel,

3. Direkte frispark,

4. Indirekte frispark,

5. Eventuelle følgestraffe til spilleren der har begået frisparket,

6. Konsekvener af forkert udført frispark,

7. Frispark til forsvarende hold i eget målfelt, og

8. Indirekte frispark i modstandernes målfelt.

Artiklen er en del af Fodboldens ABC for kvinder