FodboldensABC
My status  Fodboldens.abc

Glenn darlie er en kultfigur for os næver fans. I stil med hougård, Alex ... Læs mere >>

@ Christian : Har du statistik på antallet af hjørnespark i denne og sidste ... Læs mere >>

Meget usagligt. Langt færre hjørnespark i ... Læs mere >>

messi er altså også for vild. ene mand kan han hente pokaler til ethvert ... Læs mere >>

Vildt at de betyder så meget. Hvad pokker gør de hvis Messi bliver ... Læs mere >>

Målene - fodboldmålene


Målene - fodboldmålene

Køb Fodboldens ABC for kvinder her

En særdeles væsentlig del af fodboldspillet er uden sammenligning de to mål som er placeret i hver sin ende af banen. Formentlig også af den grund er definitionen af målet i juridisk forstand i henhold til regelsættet udstedt af det danske fodboldforbund DBU særdeles udførlig :

"Målene placeres midt på hver mållinje.

De består af to lodrette stænger placeret lige langt fra hvert hjørneflag og forbundet med en vandret overligger. Afstanden mellem stængerne er 7,32 m og afstanden fra underkanten af overliggeren til jorden er 2,44 m. Begge målstænger og overligger skal have samme bredde og dybde, som ikke må overskride 12 cm. Mållinjerne skal have samme bredde som dybden af målstænger og overligger. Eventuelle net skal fastgøres til målene og jorden på en sådan måde, at de ikke begrænser målmandens bevægelsesfrihed. Målstænger og overligger skal være hvide".

Endvidere fastslås det, at målene af sikkerhedsmæssige hensyn bl.a. skal være fastgjort til jorden :

"Målene skal være fast forankrede til jorden. Transportable mål må kun bruges, hvis de overholder denne regel".

Det afgørende i placeringen af målet er, at det står præcist midt i mellem de to hjørneflag. Såfremt de ikke gør det, er den logiske risiko at banen kan siges at få en form for uønsket slagside, hvor den ene banehalvdel er større end den anden. Selv små fejlopmålinger kan vise sig at give store problemer, hvorfor det afgørende er at de baneansvarlige foretager korrekte opmålinger.

Når bestemmelsen taler om lodrette "stænger", dækker det over det noget mere normale udtryk stolpe og overligger. De to stolper er de to lodrette afgrænsninger af målet, mens overliggeren forbinder dem. For at undgå at målet fremstår usikkert er kravet at såvel overliggeren som de to stolper er lige store, dog således at de ikke må overskride 12 centimeter. Desuden opstilles i bestemmelsen kravet om, at målstolperne og overliggeren skal have samme størrelse som mållinjerne (baglinjerne). Herved opnås, at der er en sammenhæng mellem størrelsen på målets afgrænsninger og banens.

Køb Fodboldens ABC for kvinder her

Målenes størrelse på 2.44x7.32 meter kan fra et dansk synspunkt virke noget besværlige, men skal ses i sammenhæng med at fodboldsporten oprindeligt var engelsk, og de forskellige afstande ikke blev udmålt i meter. 2.44 meter svarer således eksempelvis til omkring 8 engelske fod.

Af bestemmelsen i DBUs regelsæt der beskæftiger sig med målet fremgår, at og overliggere skal være hvide. I praksis synes dette dog langt fra at være tilfældet, da mange mål er udført i metal med der af følgende metalfarve. Uanset ordlyden af bestemmelsen bør der være dannet en almindelig praksis for, at det afgørende er at målene er udført i lyse farver. Eksempelvis ville det også være problematisk, såfremt målene eksempelvis var grønne og dermed havde en risiko for at falde i et med banen.

Artiklen er en del af Fodboldens ABC for kvinder

Når der tales om at de forskellige målnet ikke må medfører nogen form for indskrænkninger i målmandens bevægelser, skal dette ses i sammenhæng med hvor dybe målnettene kan være. Eneste krav synes at være, at de ikke må være til hinder for målmanden - og for den sags skyld også andre af spillets aktører. Hvornår dette krav er opfyldt er i sagens natur en konkret vurdering, som dog sjældent giver anledning til større diskussion. Omvendt er der ikke nogen begrænsninger på hvor dybe målnettene kan blive, og i nogle klubber ser man ligefrem en afstand fra målstregen til bunden af nettet på flere meter. Eksempelvis i spanske Zaragoza, hvis hjemmebane har denne noget specielle måde at afgrænse målet på.

Selv om bestemmelsen ikke direkte siger noget om det, så bør begge mål være af samme materialer mv. I specielt mindre klubber kan dette dog give problemer, da mål kan være dyre og kun udskiftes når det er absolut nødvendigt. Omvendt forholder det sig i større klubber og til større kampe, hvor det er meget almindeligt at have et ekstra mål af samme type stående klar i reserve. Uanset at det langt fra er normalt at der opstår problemer med ødelagte mål, så kan der dog opstå situationer hvor at have et i reserve bestemt ikke er en dårlig idé. For år tilbage opstod eksempelvis en noget speciel situation i et opgør i verdens mest prestigefyldte turnering for klubhold Champions League mellem tyske Bayern München og spanske Real Madrid, hvor et mål gik i stykker og man måtte hente reservemålet frem fra det gemmerne på Madrids hjemmebane Bernabeu. I sådanne situationer er det i det hele taget nødvendigt at afbryde kampen, indtil der igen står et helt mål. Kampen kan først genoptages, når målet er enten udskiftet eller repareret, dog således at midlertidige reparationer med fx reb ikke er muligt.

I modsætning til eksempelvis ishockey, hvor målet ikke står mere fast end at det kan rykkes rundt og flytter sig såfremt en spiller støder sammen med det, skal fodboldmål fastgøres i jorden. Det kan måske undre, eftersom det kan være lige så farligt at løbe ind i et fodbold- som et ishockeymål. Omvendt kan man måske sige, at det ville være noget uheldigt, såfremt at en spiller eksempelvis blev "kørt over" af et mål eller på anden måde blev ramt af det på en alt for uventet måde. Kravet om fastgørelse gælder også, såfremt der gøres brug af transportable mål, hvilket langt fra er et særsyn. Specielt i mindre klubber, hvor man bruger de samme mål til træning og til kampe.

 

Artiklen er en del af Fodboldens ABC for kvinder

 


Print Siden
DEL
RSS
RSS
Seneste opdatering: 26/05/2010 kl. 11:31:15 PM


Tilføj kommentar

(E-mailadressen vises ikke)

Seneste artikler


Kuglegravning af straffespark : Sådan sparker de
Hjørnespark i Superligaen – en kortlægning
Succes ved straffespark :Spark til højre– og højt
Bedste – og dårligste – målmænd ved straffespark
Superligaens bedste–og dårligste–til hjørnespark
Klart overvurderet:1 ud af 33 hjørnespark udnyttes
FCMs nye hverdag : Gennemsnitlige på hjørnespark
Klart bedst : Hemmeligheden bag FCKs hjørnespark
Superligaens bedste – og værste - fra pletten
Her placerer skytterne straffesparkene
Målmændenes valg ved straffespark i Superligaen
Rasmus Würz
Martin Vingaard
Lasse Vibe
Apostolos Vellios
Mick van Buren
Martin Thomsen
Chris Sørensen
Alexander Szymanowski
Bo Storm
Jarl André Storbæk
Nicolai Stokholm
Martin Spelmann
Lukas Spalvis
Ari Skulason
Pione Sisto
Ronnie Schwartz
Emil Scheel
Cesar Santin
Marcel Rømer
Mikkel Rygaard
Espen Ruud
Chris Rolfe
Kasper Risgård
Lasse Riise
Martin Retov
Morten Duncan Rasmussen
Martin Pusic
Marvin Pourie
Teemu Pukki
Mest læste artikler

Straffe : Spark først og drop midtbanespillerne ... Læs mere >>

Banens størrelse og form ... Læs mere >>

Offside-reglen ... Læs mere >>

Målene - fodboldmålene ... Læs mere >>

Kuglegravning af straffespark : Sådan sparker de ... Læs mere >>

Seneste artikler

Kuglegravning af straffespark : Sådan sparker de ... Læs mere >>

Hjørnespark i Superligaen – en kortlægning ... Læs mere >>

Succes ved straffespark :Spark til højre– og højt ... Læs mere >>

Bedste – og dårligste – målmænd ved straffespark ... Læs mere >>

Superligaens bedste–og dårligste–til hjørnespark ... Læs mere >>

For tilmelding til nyhedsbrev indtast e-mailadresse: