Nyoprrykkede hold i Serie A tilhører en meget udsat gruppe, som nærmest per definition er i fare for at rykke ned  og tilbage til Serie B . Ser man fx på de tre oprykkerhold fra 2007/2008-sæsonen Lecce, Bologna og Chievo viser de meget godt, hvad det er for nogle store udfordringer som ”de nye drenge” i klassen står overfor. En god tommelfingerregel synes at være, at de klubber som både har en egentlig historie i Serie A og både har spillerne og administrationen til at tage skridtet op fra Serie B  også er dem som har den største chance for overlevelse .

Artiklen er en del af Fodboldens ABC for kvinder

Af de tre oprykkerhold var Bologna helt klart det som havde den længste historie i Italiens bedste fodboldrække. Sidste gang inden oprykningen i 2007/2008 den norditalienske klub var senest en del af Serie A i var i 2004/2005, hvor man efter et playoff-opgør mod en anden væsentlig faktor på den italienske fodboldscene Parma måtte tage turen ned i Serie B. I alt er det blevet til 7 italienske mesterskaber  for klubben klædt i blå og røde trøjer, men i den aktuelle udgave er der dog langt op til tidligere tiders storhed. Det seneste mesterskab  daterer sig tilbage til begyndelsen af 60erne, og ca. et årti senere hjemførte man den italienske pokaltitel . I sin nuværende form skal Bologna kæmpe hårdt for at forblive i Serie A , men umiddelbart ser det ud til at være lykkedes. I hvert fald er man aktuelt stadig at finde i Italiens bedste fodboldrække. I sin storhedstid havde Bologna danske Harald Nielsen på holdet, hvor manden med tilnavnet "Den kolde dansker" var med til at hjemføre et italiensk mesterskab . Overgangen til professionel fodbold i Italien betød samtidig, at Harald Nielsen ikke længere kunne repræsentere det danske landshold , som på dette tidspunkt havde et forbud mod at benytte professionelle spillere. En noget besynderlig holdning som ikke kun fratog Harald Nielsen muligheden for at udfolde sit store talent på landsholdet , men som også betød at mange udenlandsprofessionelle  ikke fik muligheden for at repræsentere Danmark. Specielt OL-holdet fra Rom i 1960, som efter en fantastisk indsats vandt sølvmedaljer , havde mange senere udenlandsprofessionelle  som kunne have haft en afgørende indvirkning på dansk landsholdsfodbold . Ændringerne af reglerne således at man også kunne spille professionel  fodbold og samtidig være landsholdsspiller kom først efter at dette ellers historisk stærke danske hold var gået på fodboldmæssig pension . Efter ophøret af sin aktive karriere blev Harald Nielsen en væsentlig figur i bestræbelserne på at gøre dansk klubfodbold lige så professionelt som det kendtes fra udlandet. I første omgang strandede hans bestræbelser, men senere blev han bestyrelsesformand for det på det tidspunkt nydannede FC København. En post han besad i ca. 5 år.

Køb Fodboldens ABC for kvinder her

Den anden oprykker til Serie A til sæsonen 2008/2009 Lecce er ligeledes et hold, som objektivt havde store spillemæssige udfordringer allerede inden sæsonen  var gået igang. Uanset at man har investeret i en række udlændinge som Malis Souleymane Diamoutene, brasilianske Fabiano, Elfenbenskystens Axel Konan og schweiziske Frank Feltscher, så stod man i italiensk ligasammenhæng med et hold, som ville få store problemer. Et forhold holdet i det noget spraglede gule og røde trøjer med blå bukser formentligt var klar over på forhånd, da Lecce indenfor de seneste år er rykket op og ned mellem Serie A og B og må anses for et klassisk elevatorhold. Omvendt fremstår Lecce som en af de helt store talentfabrikker i italiensk fodbold, eftersom man ofte har været med helt fremme og sågar også løbende vundet den såkaldte Primavera-turnering, som til en vis grad kan sidestilles med det italienske ungdomsmesterskab. Såfremt Lecce på længere sigt skal overleve i Serie A er man afhængig af at forberede de store talenter til at slå igennem på seniorplan – ligesom man også skal være i stand til at holde på dem. I 2008/2009-sæsonen var der dog ikke nogen kære mor for Lecce, som endnu engang rykkede ud af Serie A .

Den sidste oprykker til 2008/2009-sæsonen var Chievo, der må anses for at være den lille af de to klubber i Verona. Mens Hellas Verona har hjemført mesterskaber og andre former for storhed til byen, har der været langt længere mellem snapsene hos de gul-og-blå-klædte Chievospillere. Den foreløbige storhedstid kom i årene omkring årtusindskiftet, hvor man var i stand til ikke kun at holde sig Serie A i flere år i træk, men hvor man også var i stand til at præge udviklingen af rækken. Således opnåede man også deltagelse i en af de europæiske klubturneringer, og man i en længere periode så ud til at kvalificere sig til Champions League . I stedet måtte man tage til takke med UEFA-Cupen , hvilket dog var en præstation i sig selv for Chievo først og fremmest blev skabt via en stor indsats af den tyske angrebsstjerne Oliver Bierhoff. Den store succes var dog noget naturstridig taget i betragtning af, at klubben først og fremmest manglede bredde i sin trup til at gøre sig gældende for alvor, og efterhånden som gassen gik af ballonen rykkede man også ud af Serie A . Der er man dog aktuelt stadigt at finde efter en fremragende indsats i 2008/2009-sæsonen overlevede i den bedste italienske fodboldrække.

Køb Fodboldens ABC for kvinder her