Køb Fodboldens ABC for kvinder her

Det er værd at skelne i mellem om en offside er hvad der i regelsættet udstedt af det danske fodboldforbund DBU omtales som en strafbar kontra en ikke-strafbar offside. De strafbare offsides defineres på denne måde :

”En spiller i offside-position skal kun straffes for offside, hvis han, i det øjeblik bolden

røres af en medspiller, efter dommerens skøn deltager aktivt i spillet ved at

1. Indvirke på spillet, eller

2. Genere en modspiller, eller

3. Opnå en fordel af sin offside-position"

Normalt indikerer et ordvalg som "straffet" at den spiller der begår forseelsen skal modtage en henstilling, advarsel eller udvisning. I denne sammenhæng betyder det dog alene, at der dømmes for offsiden og den spiller som bliver dømt i en strafbar offside bliver ikke mødt med sanktioner ud over, at modstanderne får lov til at tage et frispark på det sted hvor han blev dømt for at være i den strafbare offside.

Overfor den strafbare offside står den ikke-strafbare, som i henhold til DBUs regelsæt defineres på denne måde :

"Der foreligger ingen offside-forseelse, hvis spilleren modtager bolden direkte fra

1. Målspark, eller

2. Indkast, eller

3. Hjørnespark"

Køb Fodboldens ABC for kvinder her

Problemet med de to forskellige definitioner synes at være, at de på en række områder overlapper hinanden. Skal der forsøges at opstilles en definition på hvornår en offside er strafbar kunne den lyde i retningen af :

En offside er strafbar såfremt en spiller med indflydelse på spillet befinder sig på modstandernes banehalvdel og er tættere på modstandernes mål end de to bagerste modspillere i afleveringsøjeblikket . En offside er endvidere strafbar såfremt en spiller der ikke forsøges spillet af en medspiller eller på anden måde er aktiv i spillet alligevel ved at have en generende effekt på det forsvarende hold. En spiller er dog ikke i strafbar offside såfremt han modtager bolden fra et målspark, indkast eller et hjørnespark.

Ved at definere regelsættet på denne måde opnås umiddelbart at det blev fastslået at en spiller kun kan blive anset for at være i en strafbar offside-position såfremt han modtager bolden fra en medspiller. Såfremt bolden spilles fra en modspiller kan en spiller ikke dømmes i en strafbar offside, eftersom reglen alene sigter på afleveringer fra med- og ikke modspillere. Desuden slås det også fast, at det som udgangspunkt alene er de spillere som har direkte indflydelse som kan dømmes i en strafbar offside. Står en spiller eksempelvis i den anden side af banen og alene følger spillet og derfor ikke har indflydelse på det, vil han ikke skulle dømmes i en strafbar offside hvis hans hold eksempelvis scorer langt væk fra hans placering på banen. Omvendt vil han skulle dømmes for at være i en strafbar offside såfremt han står eller ligger placeret på et sted, hvor modstanderne må anses for at være nødt til at have ham med i deres betragtninger - eksempelvis hvor han skadet ligger lige foran modstandernes målmand, som ikke kan undgå at skulle manøvrere på den ene eller anden måde forbi den liggende modstander. Hvornår en spiller kan siges at have indirekte indvirkning på spillet eller ej er en konkret vurdering, som skal træffes af dommeren med bistand af hans linjedommere.

Artiklen er en del af Fodboldens ABC for kvinder

I modsætning til det angribende holds spillere er det i relation til det forsvarende holds spillere uden betydning, om de har indvirkning på spillet eller ej. Står en forsvarsspiller eksempelvis placeret i den modsatte side af banen end hvor spillet foregår, vil hans placering stadig kunne medfører at der ikke dømmes en strafbar offside. Ofte bruger udtrykket "hænger" om en forsvarsspiller, som ikke har fuldt sine medspillere med frem på banen.

Årsagen til at der ikke kan dømmes en strafbar offside på spillere der modtager bolden direkte fra målspark, indkast eller hjørnespark skal ses i sammenhæng med ønsket om at skabe et så flydende spil som overhovedet muligt. Såfremt det ville medføre en strafbar offside at modtage bolden fra et indkast ville den naturlige konsekvens være, at det forsvarende hold ville stille sig op til midtercirklen og i det hele taget være afventende. Det kunne også sætte den spiller der blev sat til at tage indkastet i en nærmest umulig situation, da han eksempelvis ved indkast omkring hjørneflaget skulle kaste en halv banelængde for at kunne spille en medspiller.

Artiklen er en del af Fodboldens ABC for kvinder