Ved VM er play-off-kampene for længst gået i gang, og dermed er det igen muligt at en kamp skal efter straffespark såfremt den ikke finder en vinder i den ordinære eller forlængede spillede. Uanset at hvert land har linet en række specialister op til en eventuel afgørelse fra straffesparkspletten, er der dog en gruppe af spillere de bør gøre meget for ikke at sætte til at sparke : Midtbanespillerne. Selv om mange af dem har en fremragende sparketeknik og ofte sparker for klubholdene, synes de at være de absolut dårligste når det virkelig gælder fra pletten. Men minimal brug af midtbanespillere er ikke den eneste vigtige statistik der er god at have i baghovedet - det synes også at være en klar fordel at sparke først.

Af Lars Bo

Englændernes kirkegård – straffesparkspletten

Er der et hold der ved de seneste slutrunder har haft store problemer med straffesparkskonkurrencer er det England, som synes forhekset når et play-off-opgør skal afgøres på denne lotterilignende måde. Senest skete det ved VM-slutrunden i Tyskland i 2006, hvor englænderne tabte med 1-3 efter en straffesparkskonkurrence mod Portugal. Nederlaget kom efter at ellers store stjerner berømmede for fantastisk sparketeknik som Frank Lampard og Steven Gerrard begge brændte, og dermed gjorde det forholdsvist simpelt for portugiserne at sikre sig videre avancement til semifinalerne.

Englændernes nederlag i straffesparkskonkurrencen i 2006 var dog i det hele taget lige til Fodboldens ABC. Ikke nok med at holdet med tilnavnet Three Lions sparkede sidst, men det valgte også mange midtbanespillere som skytter. En gennemgang af de seneste 5 sæsoners i alt 43 straffesparkskonkurrencer i de europæiske klubturneringer viser, at det netop er disse to parametre der synes at være afgørende for om et hold går videre eller ej når der kun er straffesparkene tilbage.

Det først sparkende hold vinder normalt

I de i alt 43 straffesparkskonkurrencer vandt holdet der sparkede først de 27 af gangene, hvilket svarer til en andel på 62.8%. En procentsats der bør kunne ses i sammenhæng med, at det alt andet lige må være en psykologisk fordel at sparke først i en straffesparkskonkurrence – såfremt det først sparkende hold vel og mærke udnytter sine muligheder fra 11-meter pletten. Derved vil det kunne lægge et voldsomt pres på modstanderne, som skal udnytte sine muligheder for ikke at tabe.

Forrige gang englænderne tabte en straffesparkskonkurrence skete det også efter, at de sparkede sidst. Ved slutrunden i Frankrig i 1998 klarede englænderne sig på trods af David Beckhams nærmest legandariske udvisning sig helt frem til straffesparkskonkurrence med Argentina, som i sidste ende trak sig sejrrigt ud af den duel. Argentinernes Sergio Berti indledte med en scoring, men allerede for den anden engelske sparker var den gal eftersom Paul Ince brændte. Afgørelsen faldt da Leeds’ midtbanespiller David Batty missede, hvorved Argentina gik videre med en samlet sejr på 6-5.

Midtbanespillere med svigtende sigtekorn

Afbrænderne fra midtbanefolkene Ince og Batty var måske ikke helt overraskende som de fremstod i slutningen af 90erne. Gennemgangen af de 43 straffesparkskonkurrencer viser nemlig, at denne gruppe af spillere er klart de største syndere. I næsten halvdelen af tilfældene, nærmere bestemt 48.8%, er det en midtbanespiller som brænder det afgørende straffespark. Et problem som også var tilfældet for englænderne i 2006, hvor afbrænderen der reelt afgjorde kampen kom fra Steven Gerrad – Liverpool-midtbanestyrmanden der ellers fast tager straffespark for sit klubhold.

Men brændt barn skyr tilsyneladende ikke ilden. For har BBC sine kilder i orden, havde England lagt sig fast på hvilke 5 spillere som skal sparke i straffesparkskonkurrence hvis englænderne havde skullet igennem en sådan under slutrunden i Sydafrika. Landstræner Capello skulle have udvalgt intet mindre end fire midtbanespillere ud over angriberen Wayne Rooney - Steven Gerrard, Frank Lampard, Gareth Barry og James Milner. Sidstnævnte var ifølge den engelske public service-station udset til at sparke sidst. Englænderne nåede som bekendt ikke ud over den ordinære spilletid mod Tyskland i 1/8-finalen, men var man nået helt til straffesparkene havde det formentligt ikke ændret det store. Ikke nok med at fire ud af de fem første sparkende skulle have været taget af midtbanespillere, men det sidste spark skulle have været taget af en spiller som normalt indikerer en afbrænder : Milner.