Skal en scoring klassificeres som opstået efter et frisparksoplæg, er den naturlige forudsætning at frisparket var afgørende for at målscoreren kunne sende bolden i nettet. Det klassiske eksempel herpå er hvor et frispark tæt på straffesparksfeltet sparkes ind omkring det lille felt, hvorfra en angriber header bolden i mål. Det største spørgsmål i relation til kategoriseringen er, hvor bolden eksempelvis i første omgang heades væk af en forsvarsspiller, for af en angribende spiller efterfølgende at blive spillet tilbage i området omkring modstandernes mål. Beholder de angribende og forsvarende spillere reelt positionerne de havde da frisparket blev taget, anses scoringen for at følge af frisparket og er derfor medtaget i kategorien. I sådanne situationer vil kravet dog normalt samtidig være, at målet scores indenfor 5 sekunder fra frisparket blev taget, således at der også tidsmæssigt kan siges at være en nær forbindelse mellem frisparket og scoringen. Blandt de typiske eksempler på en scoring efter et frisparksoplæg kan nævnes OBs 1-0-mål i hjemmekampen mod AaB den 4. december 2010 (ca. 0.05 inde i resumeet). Til venstre for modstandernes straffesparksfelt slog OBs Esben Ruud et frispark ind midt for mål, hvor Peter Utaka dukkede op og headede bolden i nettet.