Skal en scoring klassificeres som opstået efter et hjørnespark, skal det opfylde en række af de klassiske betragtninger om mål af denne type. I sit udgangspunkt scores et mål efter et hjørnespark ved at bolden slåes ind foran mål, hvorfra den sendes i mål af en angribende spiller placeret i modstandernes straffesparksfelt. I sådanne situationer vil en scoring helt naturligt blive henført som opstået som følge af hjørnesparket, og problemet med klassificeringen opstår normalt først i forbindelse med de hjørnespark hvor bolden i første omgang bliver sendt ud af straffesparksfeltet af det forsvarende hold, for efterfølgende at blive generobret af det angribende som fx scorer efter et nyt indlæg. Afgørende i disse situationer er først og fremmest, om både de forsvarende og angribende spillere reelt har fastholdt samme positioner på banen som ved hjørnesparkets udførelse. Samtidig er det også tillagt betydning hvor lang tid der går fra hjørnesparket er taget, til den målgivende aflevering lægges eller bolden ligger i mål. Udgangspunktet er 5 sekunder fra hjørnesparket tages til den målgivende aflevering lægges eller bolden går i mål, således at der også tidsmæssigt er en klar forbindelse mellem hjørnesparket og scoringen. Et længere tidsmæssigt forløb taler omvendt i mod at anse scoringen som opstået som følge af hjørnesparket. Et eksempel på en scoring kategoriseret som opstået efter et hjørnespark, er målet til 0-2 i opgøret mellem Esbjerg og FC Midtjylland den 7. august 2010, hvor de midtjyske gæster bragte sig foran på denne måde (ca. 1.40 inde i resumeet). Det skete efter at et hjørnespark fra venstre side af banen regnet i forhold til Esbjergs målmand blev slået ind foran mål, hvor det lykkedes for FCMs lille angriber Sylvester Igboun at nå højest blandt venner og fjender midt for mål omkring det lille felt.