

Ja det var venstre back Flemming Ahlberg som overlappede med den ranglede ... Læs mere >>
Overlappet blev indført at en spiller fra Frem tilbage i tiden. Kan ikke huske ... Læs mere >>
nu har bif hentet landsholdslegenden romme til klubben. ifølge morten olsen er ... Læs mere >>
Søren Larsen betyder ikke noget for GF. Graulund er 1000 gange ... Læs mere >>
Hans største glansbilleder bliver den dag han stopper på landsholdet. Desværre ... Læs mere >>
I sidste runde af 2010/2011-sæsonen kæmpede de en nærmest umuligt kamp mod nedrykning, men siden da har meget ændret sig for AaB. En fornuftig sæsonstart har gjort nordjyderne til en del af det store midter- og topfelt, hvilket ikke kun skyldes den berømte stolpe ind men bl.a. også evnen til at score mange mål fra distancen. Omvendt har nordjydernes unge målmand så åbenlyse opstartsvanskeligheder, at det kan være et problem for nordjydernes ambitioner om at blive en del af Superligaens top.
Fra nedrykningskandidat til potentielt tophold på få uger
Det var i bogstaveligste forstand i de absolut sidste sekunder af 2010/2011-sæsonen, at AaB efter nødvendig hjælp fra nedrykkerne Esbjerg sikrede overlevelsen i Superligaen. Men allerede på nuværende tidspunkt har nordjyderne hentet så mange point, at nedrykning virker usandsynligt.
Det endda på trods af afskeden med lejesvenden Morten ”Duncan” Rasmussen, som efterlod et tomrum i AaB-angrebet efter at være vendt tilbage til først skotsk og senest tyrkisk fodbold. Spørgsmålet er derfor hvilke ændringer AaB med succes siden foråret har foretaget for at nå op i
den store gruppe af midter- og tophold, og holdets modstandere derfor bør forberede sig på inden opgør mod Kent Nielsens topper.
En ting står dog helt klart : Det er ikke sambafodbold man skal frygte, men mere traditionelle og effektivt udnyttede chanceskabende afleveringer.
Skarpe fra kanten af feltet
En af de simple men effektive angrebsåbninger AaB siden sæsonstarten har haft stor succes med er, hvad der må anses for for holdets nye offensive varemærke : Korte afleveringer fra den forreste del af straffesparksfeltet eller tæt på dets kant, hvorfra der spilles tilbage mod en afventende midtbanespiller der afslutter første gang. Det måske mest interessante i den tilsyneladende indøvede detalje er, at det normalt er holdets angribere der afstår fra at forsøge selv for i stedet at spille tilbage mod en afventende midtbanespiller.
Et typisk eksempel kom mod AGF den 24. juli, hvor AaB bragte sig foran 2-0 netop efter denne fremgangsmåde. Et noget tilfældigt slået indlæg endte omkring straffesparksfeltets bue, hvorfra Nicklas Helenius kort lagde bolden til rette for Chris Rolfe. Amerikaneren behøvede derfor ikke større betækningstid, før han med et hårdt og velplaceret spark kunne sende bolden forbi en chanceløs Steffen Rasmussen i AGF-målet.
Lignende tankegang og udførsel lå fx også bag udligningen til 1-1 hjemme mod FC Nordsjælland den 11. september, hvor bolden efter et par returer i et tæt befolket straffesparksfelt endte hos Henrik Dalsgaard tæt på feltets kant midt for mål. I sådanne situationer forsøger angribere ofte at gå selv eller spille mod mål, men ungdomslandsholdsspilleren lagde i stedet en kort aflevering tilbage mod en afventende Mathias Wichmann. Midtbanespilleren slog til med det samme, da han fra straffesparksfeltets bue scorede bag Jesper Hansen i det nordsjællandske mål.
Fremgangsmåde med at placere afventende midtbanefolk omkring feltets bue med efterfølgende førstegangsafslutninger efter korte tilbagespil fremstår så indarbejdet og ofte anvendt, at nordjydernes modstandere konsekvent bør have et modsvar klar.
Svaghed overfor hårde indlæg tæt under mål
En af de rutinerede kræfter der forlod AaB ved sæsonafslutningen var Karim Zaza, hvilket gav plads til den unge og i Superliga-sammenhæng uprøvede Nicolai Larsen. Den tidligere Lyngbymålmand ligner fremtidens mand, men har stadig en række svagheder som kan udnyttes. Først og fremmest har han problemer, når indlæg og dødbolde slåes hårdt ind i det lille felt.
Blandt de mest åbenlyse eksempler er FC Københavns 1-0-scoring i opgøret i Parken den 18. september, hvor hverken Nicolai Larsen eller resten af AaB-forsvaret kunne afvise et Bolaños frisparksoplæg. Fra en position meget tæt på straffesparksfeltet i venstre angrebsside, slog costaricaneren bolden ind i det lille felt – hvilket normalt medfører et sikkert indgreb fra en fremadstormende målmand. Det var dog langt fra tilfældet for den unge AaB-keeper, som tilsyneladende fejlbedømte indlægget og derved gav mulighed for en sikker københavnsk scoring.
Åbenlyse og lignende problemer i samme område af det lille felt, havde Nicolai Larsen fx også i sæsonens første kamp ude mod Brøndby. Et indadskruet hjørnespark blev placeret midt i det lille felt, hvilket målmanden havde store problemer med at nå op og ud til. Konsekvensen af det tvivlsomme indgreb blev at bolden endte hos Mikkel Thygesen, som uden problemer kunne heade den i nettet.
Specielt på hjørnespark bør nordjyderne forsøge at forbedre sig, specielt hvor modstanderne placerer disse tæt under mål. Ellers vil AaB-forsvaret og dets målmand Nicolai Larsen fortsætte med at fremstå som et hold, der er til at tale med i denne del af spillet.
(Foto : AaB A/S)
Santin, N'Doye – og alle de andre ... Læs mere >>
Bag nedturen : Magtbasen der forsvandt ... Læs mere >>
Fokus : FC Københavns efterårssæson ... Læs mere >>
Målene - fodboldmålene ... Læs mere >>
Nathan Coe - Straffespark ... Læs mere >>
Fokus : FC Københavns efterårssæson ... Læs mere >>
Bag nedturen : Magtbasen der forsvandt ... Læs mere >>
FCKs ukendte defensive svaghed : Hjørnespark ... Læs mere >>
Santin, N'Doye – og alle de andre ... Læs mere >>
FCKs hurtige og direkte forudsætninger for scoring ... Læs mere >>
