Sæsonåbningen har langt fra været optimal for OB, der i den hjemlige turnering synes meget langt fra at opfylde de udtalte ambitioner om at være førsteudfordrer til suveræne FC København. I sådanne situationer faldes normalt tilbage på klassiske betragtninger om trænerfyringer og nyindkøb af spillere, men der findes også langt simplere forklaringer på OBs problemer : Man besidder ikke tidligere tiders styrke ved dødboldssituationerne. Mens man i 2010/2011-sæsonen klart var Superligaens bedste hold i denne del af spillet, er man nu et af rækkens absolut dårligste.

Spillet på banen frem for myterne

En af de fast tilbagevendte klicheer indenfor fodbolden er, at europæisk deltagelse har negativ indvirkning på resultaterne i den hjemlige turnering. En forklaring der specielt hives frem, hvor et hold præsterer langt under forventet og samtidig er optaget af kampe i Champions League og/eller Europa League. Aktuelt er det OB der fra tid til anden gør brug af den, når det skal forklares hvorfor at resultaterne på den hjemlige scene i modsætning til på den europæiske er til at overskue.

Ses der bort fra denne udokumenterede kliché og i stedet fokuseres på fynboernes spil på banen, synes specielt en ting at være årsag til de udeblevne resultater : De tidligere så farlige frisparksoplæg. Fynboerne havde i 2010/2011-sæsonen stor succes med at score efter frispark, hvilket langt fra længere kan siges at være tilfældet. Konsekvensen er udeblevne scoringer, som afgørende kunne have forbedret placeringen i tabellen.

Scorede mål efter frisparksoplæg på samlebånd

I den forgangne sæson var OB en trussel, hver gang de fik frispark i nærheden af modstandernes straffesparksfelt. Enten grundet afslutninger direkte på mål fra først og fremmest Espen Ruud, men også hvor frisparket blev brugt som et oplæg spillet ind tæt under mål.

Et typisk eksempel herpå kom i udekampen mod Brøndby den 22. august 2010, hvor et frispark midt på Brøndbys banehalvdel blev sendt mod bagerste stolpe. Her var Peter Utaka først i stand til at skubbe en oppasser væk, for bagefter sende bolden i nettet. Samme gode fysik gjorde han også brug af, da scoringen til 1-0 blev sat ind i opgøret mod AaB i den sidste kamp inden vinterpausen 2010/2011. Et frispark skråt ud for straffesparksfeltets højre side (regnet i forhold til AaBs målmand) blev sendt ind midt i feltet, hvor nigerianeren ikke kun nåede højest, men ved at skubbe en række modstandere væk kunne score på hovedstød.

Den succesfulde opskrift dengang syntes i bund og grund at være ganske simpel : Frisparkene blev placeret tæt under mål, hvorefter OBernes stærke fysik og evnen til at time hovedstødene gjorde resten.

Målløse frisparksspecialister i 2011/2012-sæsonen

Mens succeen ved frisparkene var til at tage at føle på før sommerpausen, har den været særdeles fraværende for holdet fra HC Andersens hjemby foreløbigt i denne sæson. Ikke én eneste gang har man været i stand til at score efter et frisparksoplæg, på trods af at man ellers tit omtales som det bedste Superliga-hold ved dødboldsituationerne. De 4-5 mål OB allerede på nuværende tidspunkt i sidste sæson havde scoret efter frisparksoplæg, kunne man i den grad godt have brugt i bestræbelserne på at kravle op i tabellen.

Problemerne er dog ikke kun offensive, da Henrik Clausens mandskab flere gange i denne sæson selv har måttet indkassere mål på denne konto. Defensive udfordringer der allerede blev åbenlyse i sæsonens 2. spillerunde, hvor FC Københavns scoringer i 2-2-kampen i Parken kom efter frisparksoplæg. Begge gange endda ved den islandske forsvarsspiller Sölvi Ottesen, der udnyttede opdækningsproblemer i det fynske forsvar.

lb@fodboldensabc.dk