Meget har ændret sig siden sommerferien for AC Horsens, som er gået fra at være bundhold til et bud på et Top-6-hold. Det er dog ikke kun i tabellen men også på banen, at østjyderne i 2011/2012-sæsonen afgørende har forbedret sig i forhold til de foregående. En af de væsentligste er en ny anvendelse af angrebsstjernen Gilberto Macena, mens man omvendt stadig ikke har været i stand til at rette op på velkendte Horsens-svagheder efter dødboldene.

Nyindkøb med oversete kvaliteter

I sommerens transfervindue lykkedes det for AC Horsens at hente Henrik Toft i OB, hvilket blev set som et forsøg på at afhjælpe problemer i hovedspillet. Den næsten 2 meter høje angriber har dog ikke kun tilført hovedstødsstyrke, men i mindst lige så høj grad evnen til at få flyttet spillet 10-15 meter længere frem end normalt på modstandernes banehalvdel. Konsekvensen er ikke kun et langt mere offensivt indstillet hold end tidligere set, men også mange nye og langt mere afvekslende angrebsåbninger.

En åbenlys konsekvens har været, at man er gået væk fra konsekvent at spille på lange afleveringer frem mod Gilberto Macena. I stedet har AC Horsens bedre kunnet udnytte hans evner i kombinationsspillet, hvilket har været den måske væsentligste årsag til at holdet fra fængselsbyen pludselig er begyndt at score mange mål.

Hurtigt og velovervejet kombinationsspil

Et typisk eksempel herpå, er scoringen til 1-0 i udekampen mod Lyngby den 14. august. Efter at Lyngby-forsvaret i første omgang havde clearet et indlæg fra venstrekanten, fastholdt AC Horsens ikke kun presset højt oppe på banen, men var også i stand til via hurtige og gennemtænkte førstegangsafleveringer at spille sig frem til afslutning. Det skete ved at føre bolden fra området ud for straffesparksfeltets venstre angrebsside mod højre, hvor Lasse Kryger havde taget opstilling nogle få meter udenfor feltet. Herfra spillede han en kort og flad aflevering til Gilberto Macena, som efter et enkelt træk nåede frem til midten af straffesparksfeltets bue for herfra sikkert at sende bolden i nettet.

Ankomsten af Henrik Toft og dermed frigørelsen af Gilberto Macena fra rollen som forreste angriber har samtidig medført, at brasilianerens evner som pasningsspiller bedre og mere frit kan anvendes tæt under mål. Blandt situationerne hvor dette har ført til scoringer, kan nævnes hjemmekampen mod HB Køge i 1. spillerunde. På trods af at være omgivet af flere sjællandske forsvarere erobrede han tæt på baglinjen i området mellem det lille felt og straffesparksfeltets afgrænsning bolden, hvorefter den lille Horsens-angriber spillede kort bagud til Issey Nakajima-Farran. Canadieren med de japanske aner havde efterfølgende ingen problemer med at score, da han efter et kort tilløb sendte bolden i mål fra omkring det lille felt.

Også i denne sæson må Gilberto Macena anses for AC Horsens' offensive omdrejningspunkt og manden, modstanderne ikke kun grundet hans mange mål men også betydning for holdet skal holde fokus på. Det nye ligger dog i, at han efter tilgangen af Henrik Toft bruges i en mere fri rolle. Derved er det en nødvendighed for at lukke ned for brasilianeren og dermed store dele af AC Horsens' offensiv, at han ikke får lov til at spille bolden rundt tæt på og inde i straffesparksfeltet.

Stadig svage i eget luftrum

Mens man i det offensive spil afgørende har forbedret sig, har AC Horsens stadig store defensive problemer ved dødboldsituationerne. Aktuelt er man også i 2011/2012-sæsonen blandt Superligaens dårligste hold ved modstandernes hjørnesparks- og frisparksoplæg, hvilket hovedsageligt skyldes store svagheder overfor modstandernes offensivspillere tæt under mål.

Et klart eksempel herpå var AaBs 2-3-scoring på Casa Arena den 6. august, hvor et frispark fra gæsternes venstre angrebsside fik lov til at passere helt ind til det lille felt i højre. Nordjydernes angriber Nicklas Helenius rev sig fri af sin oppasser, og fremtvang en stor redning fra Søren Jochumsen efter afslutning tæt under mål. Desværre for den rutinerede målmand sprang bolden ud i feltet, hvorfra Kenneth Emil Petersen nemt kunne sende den i nettet. Svagheden overfor fysisk stærke angribere var fx også tilfældet ved et hjørnespark i hjemmekampen mod AGF den 29. august, hvor århusianernes Søren Larsen efter at have vundet en nærkamp sendte bolden tæt ind under mål til Peter Graulund, som fra kort afstand scorede til slutresultatet 0-3.

Får de guld-klædte østjyder også styr på denne del af spillet, bør holdet have en realistisk mulighed for at blive fast inventar i Superligaens bedste halvdel – uden behov for konstant at frygte en nedrykning.

lb@fodboldensabc.dk