FodboldensABC
My status  Fodboldens.abc

Ja det var venstre back Flemming Ahlberg som overlappede med den ranglede ... Læs mere >>

Overlappet blev indført at en spiller fra Frem tilbage i tiden. Kan ikke huske ... Læs mere >>

nu har bif hentet landsholdslegenden romme til klubben. ifølge morten olsen er ... Læs mere >>

Søren Larsen betyder ikke noget for GF. Graulund er 1000 gange ... Læs mere >>

Hans største glansbilleder bliver den dag han stopper på landsholdet. Desværre ... Læs mere >>

FodboldensABC

Simple men effektive værktøjer bag FCNs succes


Simple men effektive værktøjer bag FCNs succes

Siden klubben sikrede sig sin første oprykning til Superligaen, har målsætningen normalt altid været klar for FC Nordsjælland : Overlevelse. Men nu synes nye vinde at begynde at blæse over Farum-klubben, der efter to pokalsucceer i træk også sigter mod en placering i toppen af landets bedste fodboldrække. Det med offensive midler som en tredjedel inde i 2011/2012-sæsonen langt fra fremstår prangende, men hvor effektiviteten i stedet er i højsædet.
 

Fra opspil til skud fra distancen til simple indlæg

Ses der bort fra succeen i Landspokalturneringen, var 2010/2011-sæsonen på det jævne for nordsjællænderne. Forholdsvist tidligt slog man et hul ned til nedrykningsstregen, uden dog for alvor at kunne nå op blandt topholdene med en 6. plads som resultat. Uanset at den formentligt var fuldt tilfredsstillende for forstadsklubben, kunne den formentligt have været forbedret hvis man havde haft et offensivt ”varemærke” at falde tilbage på.

Det nærmeste nordsjællænderne kom var en fremgangsmåde, der havde til hensigt at sikre frit skud fra området inden i straffesparksfeltets bue. Det blev skabt ved at to offensivspillere med udgangspunkt omkring eller i den forreste del af straffesparksfeltet søgte i hver sin retning. Derved trak de hver minimum en forsvarsspiller med sig, så rummet til det frie skud blev opnået – som det eksempelvis var tilfældet ved scoringen til 3-2 i hjemmekampen mod AaB den 24. april 2011. Noget overraskende fik Matti Lund Nielsen både tid og plads nogle få meter udenfor AaBs straffesparksfelt til at tage et par træk, hvorved han nåede helt ind omkring straffesparksfeltets bue. Forud for afslutningen trak FC Nordsjællands to foranstående offensivspillere i hver sin retning, så han fik optimale betingelser for sin velplacerede afslutning.

Siden sommerferien synes nordsjællænderne dog at være gået væk fra fremgangsmåden, og mål scoret efter afslutninger udenfor feltet hører i den grad til sjældenhederne. I stedet har man opnået stor succes med fladt spillede indlæg, hvilket har gjort FCN til et af Superligaens absolut bedste mandskaber i denne sæson i kantspillet.
 

Flade indlæg til forreste stolpe

Fremgangsmåden fremstår umiddelbart meget simpel : I stedet for som forventet at slå indlægget højt og mod spillere midt for mål, kommer det fladt og mod forreste stolpe tæt på det lille felts afgrænsning. En fremgangsmåde som tilsyneladende anvendes, uanset om indlæggene kommer fra højre- eller venstrekanten.

Mest tydelig har fremgangsmåden været i hjemmekampen mod Lyngby den 28. august, hvor to af målene i 4-0-sejren kom efter korte flade indlæg mod forreste stolpe fra venstrekanten. Første gang var ved 2-0-scoringen, hvor amerikanske Michael Parkhust i boldbesiddelse nåede ned bag Lyngby-forsvaret og fra området omkring baglinjen slog et fladt kort indlæg ind mod Andreas Granskov. Da indlægget blev placeret tæt på det lille felt ved forreste stolpe, behøvede angriberen blot at sætte indersiden på for at udbygge føringen. Få minutter senere blev næsten en identisk fremgangsmåde brugt ved 3-0-scoringen, da Mikkel Beckmann på egen hånd nåede baglinjen i venstre angrebsside. Også han spillede en kort og flad aflevering mod Andreas Granskov i det lille felt ved den forreste stolpe, dog således at afleveringen ved hvad der lignede en fejl endte bag offensivspilleren. Derfor passerede bolden ind til Andreas Laudrup, som fra den bagerste stolpe fik frit skud og derfor ikke have problemer med at score.

At fremgangsmåden med flade indlæg til forreste stolpe også findes i en udgave med et længere indlæg, fremgik af hjemmekampen mod HB Køge den 14. august. Her var det Rawez Lawan der servicerede Andreas Granskov, hvilket skete fra højrekanten med et fladt indlæg spillet over en 10-15 meter mod den forreste stolpe kort ud for det lille felt. Svenskerens indlæg var så præcist, at Granskov med en førstegangsafslutning scorede bag en chanceløs HB Køge-målmand.
 

Indøvet detalje ved lange afleveringer ned gennem banen

En anden del af spillet hvor FC Nordsjælland foreløbigt har positioneret sig som et af Superligaens bedste hold, er ved brugen af lange chanceskabende afleveringer. Fremgangsmåden synes at være, at den i omstillingsspillet spilles fra en position meget tæt på midten af midtercirklen til omkring straffesparksfeltets bue. Spilles afleveringen lige ud betyder det samtidig at spilleren udset til at modtage afleveringen og afslutte angrebet, bliver spillet i medløb.

Et eksempel herpå er 1-0-scoringen i hjemmekampen mod AC Horsens den 24. juli, hvor FC Nordsjælland efter hvad der fremstod som et indøvet opspil fik tid og plads til at slå en lang aflevering fra meget tæt på midtercirklens centrum mod feltets bue. I en spurtduel med både en Horsens-forsvarer og en fremadstormende målmand, lykkedes det for Søren Christensen at komme først på bolden og sende den i et tomt mål.

En tilsvarende fremgangsmåde blev også brugt ved 4-0-scoringen mod Lyngby den 28. august, hvor den målgivende aflevering kom fra Christian Gykjær tæt på midtercirklens midte. Herfra sendte han en lang aflevering afsted mod Mikkel Beckmann, som efter en lang løbeduel med en forsvarer kunne lobbe bolden i nettet fra straffesparksfeltets kant over en fremadstormende målmand.

Ud over de målgivende afleveringer fra midtercirklens midte synes det også værd at bemærke, at FCNs offensivspillere forud for de målgivende afleveringer mod AC Horsens og Lyngby søgte op i banen. Dermed fik de lokket modstandernes forsvarsspillere tættere mod midterlinjen, så der blev skabt et stort tomt område ud for straffesparksfeltet. Et rum som blev brugt til at slå de lange afleveringer ind i, samtidig med at fremgangsmåden også gjorde at det kun var en og ikke flere forsvarere FC Nordsjælland-målscorerne skulle løbe om kap med.
 

Plads til offensive forbedringer

Skal FC Nordsjælland fastholde eller udbygge sin position i tabellen synes kravet dog at være, at man afgørende forbedrer sig i flere dele af det offensive spil. Ud over de lange afleveringer ned gennem banen og fladt spillede indlæg mod forreste stolpe, har nordsjællænderne indtil nu i denne sæson virket til at tale med.

Først og fremmest synes der at være plads til forbedringer i det korte spil midt ud for modstandernes straffesparksfelt, ligesom man indtil nu heller ikke har været i stand til score efter oplæg fra positioner i straffesparksfeltet. Forbedres disse væsentlige dele af spillet ikke afgørende, må det forventes at Farum-klubben stille og roligt falder fra en placering i den bedste halvdel af Superliga-tabellen til den dårligste.
 

lb@fodboldensabc.dk


Print Siden
DEL
RSS
RSS
Seneste opdatering: 30/01/2012 kl. 12:24:04 AM

Tilføj kommentar

(E-mailadressen vises ikke)

Seneste artikler


Fokus : FC Københavns efterårssæson
Bag nedturen : Magtbasen der forsvandt
FCKs ukendte defensive svaghed : Hjørnespark
Santin, N'Doye – og alle de andre
FCKs hurtige og direkte forudsætninger for scoring
AaBs nye offensive varemærke : Skud fra distancen
Mere fri Macena bag AC Horsens' succes
FCK : Fra short-passing til dødboldskonger
Dødboldene der forsvandt på Fyn
Offensiv nedtur da Wass forlod Vestegnen
Højrekant version 2.0 fra Søhøjlandet
Superligaens nye frisparkskonger
Bo Storm – Lyset i mørket
Lyngbys nedtur : Aabechs forsvundne afleveringer
Logisk men farlig århusiansk succes
Simple men effektive værktøjer bag FCNs succes
Bag nedturen : Magtbasen der forsvandt II
Bag nedturen : Magtbasen der forsvandt III
Bag nedturen : Magtbasen der forsvandt IV
Samme resultat med nye faktorer
SønderjyskEs prioriterede rangeringer
Silkeborgs prioriterede rangeringer
OBs prioriterede rangeringer
Lyngbys prioriterede rangeringer
HB Køges prioriterede rangeringer
FC Nordsjællands prioriterede rangeringer
FC Midtjyllands prioriterede rangeringer
FC Københavns prioriterede rangeringer
Brøndbys prioriterede rangeringer
AGFs prioriterede rangeringer
AC Horsens' prioriterede rangeringer
AaBs prioriterede rangeringer
Afleveringer i straffesparksfeltet
Afleveringer midt ned gennem banen og kontraangreb
Standardsituationer, frisparksmål og straffespark
Indlæg fra kanter og baglinjer
Målscoring
Fodboldens ABC
Fodboldens Myter
Rangeringer : Korte afleveringer midt
Radio
Mest læste artikler

Santin, N'Doye – og alle de andre ... Læs mere >>

Bag nedturen : Magtbasen der forsvandt ... Læs mere >>

Fokus : FC Københavns efterårssæson ... Læs mere >>

Målene - fodboldmålene ... Læs mere >>

Nathan Coe - Straffespark ... Læs mere >>

Seneste artikler

Fokus : FC Københavns efterårssæson ... Læs mere >>

Bag nedturen : Magtbasen der forsvandt ... Læs mere >>

FCKs ukendte defensive svaghed : Hjørnespark ... Læs mere >>

Santin, N'Doye – og alle de andre ... Læs mere >>

FCKs hurtige og direkte forudsætninger for scoring ... Læs mere >>

For tilmelding til nyhedsbrev indtast e-mailadresse: