Selv om Haderslev-klubben efterhånden må anses for en fast del af Superligaen, anses SønderjyskE alligevel ofte som et primitivt spillende hold med offensivt fokus på lange afleveringer i dybden op mod en enlig angriber og brugen af fysikken tæt under mål. Selv om der stadig forfaldes til disse velkendte fremgangsmåder, synes udviklingen i det sønderjyske dog at gå i retningen af mere poleret angrebsspil. Bl.a. har man noget overraskende været i stand til at positionere sig som Superligaens bedste frisparksskytter, selv om man ikke råder over højt profilerede specialister indenfor denne del af spillet.
 

Superliga-holdet der ikke burde kunne overleve

Budgettet er i Superliga-sammenhæng langt fra prangende, og SønderjyskE har derfor også været nødsaget til at tænke alternativt for at overleve i den bedste danske fodboldrække. Ikke kun mht. de spillere man har kunnet tiltrække, men også med den form for fodbold man har kunnet spille. Tankegangen syntes at have været, at man både ved signing af spillere og valg af angrebsideer har holdt sig til det sikre – og kun løbet så få risici som muligt.

I praksis har det betydet en række fysisk stærke spillere på holdkortet, som har skullet skabe den nødvendige stærke defensiv suppleret med lange afleveringer frem mod først og fremmest Kenneth Fabricius alene på toppen.
 

Tidligere enstrenget angrebsstrategi : Lange afleveringer mod hurtig angriber

I det meste af 2010/2011-sæsonen stod sønderjydernes offensiv-spil på det, som kunne kaldes for SønderjyskE-classic – lange afleveringer frem mod hurtigløberen Fabricius. Et typisk eksempel herpå kom i hjemmekampen mod AaB den 16. oktober 2010, hvor SønderjyskE bragte sig foran 1-0 efter denne opskrift. En lang bold blev slået op mod Kenneth Fabricius, som efter nedtagningen omkring straffesparksfeltets kant spillede den kort og fladt ind i mellem flere AaB-forsvarere. Dermed kunne Mads Jessen i høj fart at rykke ind i det tomme område og møde bolden der, således at han blot behøvede at fokusere på at udplacere en fremadstormende Karim Zaza i nordjydernes mål.

I det hele taget syntes et afgørende krav for SønderjyskE-scoringer tidligere at være, at der blev skabt et tomt område bag modstandernes bagerste forsvarere hvortil de målgivende afleveringer kunne spilles. Et typisk eksempel herpå, var sejrsmålet til 2-1 i udekampen mod FC Nordsjælland den 25. juli 2010. Scoringen faldt ved at SønderjyskE efter et hjørnespark havde beholdt mange spillere oppe omkring FC Nordsjællands straffesparksfelt, da man havde været i stand til at opretholde presset højt oppe på banen. Det gjorde det muligt fra en position nogle få meter udenfor nordsjællændernes straffesparksfelt at spille bolden ind i et tomt område i den forreste del af straffesparksfeltet, hvor Søren Frederiksen på grænsen af offside sikrede sig bolden og samtidig en oplagt scoringsposition.
 

SønderjyskE – nu med mål scoret direkte på frispark

Udviklingen går dog i retning af, at man har fået langt flere strenge at spille på. Ikke kun fordi man kan spille sig igennem modstandernes etablerede forsvar, men også efter at have tilføjet facetter til spillet som normalt kun ses blandt langt mere stjernebesatte mandskaber. I 2011/2012 har det først og fremmest været mht. mål scoret direkte på frispark, som på trods stor opmærksomhed fra de forskellige fodboldmedier sjældent giver ret mange mål i løbet af en Superliga-sæson. Fortsætter SønderjyskE sin aktuelle succes, kan den lille Haderslev-klub være undtagelsen der bekræfter denne regel.

Første gang det i denne sæson lykkedes for SønderjyskE at score direkte på frispark, var den 14. august ude mod Brøndby. Fra en position skråt ud for mål tæt på straffesparksfeltets kant i venstre angrebsside, sendte Henrik Hansen bolden op i nærmeste målhjørne uden chance for hjemmeholdets målmand. Det interessante er, at Henrik Hansen ikke er den eneste SønderjyskE-spiller, som modstanderne skal passe på ved frisparksafslutninger. I kanten Daniel Christensen har man en venstrebenet spiller, som i hjemmekampen mod AGF den 6. august viste at han også kan placere et frispark i det nærmeste målhjørne. Det skete fra en position tæt på feltet i højre angrebsside, hvorfra den tidligere AaB-fløj med en følt afslutning udplacerede Steffen Rasmussen i AGF-målet.

Samtidig er det værd at bemærke, at Henrik Hansen og Daniel Christensen er højre- og venstrebenede. Dermed råder SønderjyskE i sin trup over spillere, der kan true fra begge sider af straffesparksfeltet ved frisparksafslutninger.

lb@fodboldensabc.dk