

IhVSCh qildutpbqpkv, [url=http://rltpvwzzxovs.com/]rltpvwzzxovs[/url], ... Læs mere >>
Lineker påstod jo også at vm var et tilbagevende problem,så der er ikke noget ... Læs mere >>
Ja det var venstre back Flemming Ahlberg som overlappede med den ranglede ... Læs mere >>
Overlappet blev indført at en spiller fra Frem tilbage i tiden. Kan ikke huske ... Læs mere >>
nu har bif hentet landsholdslegenden romme til klubben. ifølge morten olsen er ... Læs mere >>
Roland fravalgte FCKs største succes
Under Roland Nilssons ledelse gik københavnerne tilsyneladende væk fra de korte afleveringer midt ned gennem banen, og som det fremgår af figuren satsede man tilsyneladende langt mere på fløjspillet – på trods af, at at man ellers netop havde sagt farvel til sin største profil i denne del af spillet Jesper Grønkjær. Figuren, der renset for mål scoret efter hjørnesparksoplæg opstiller hvorfra FC Københavns målgivende afleveringer kom i efterårssæsonen 2010, viser tydeligt at man er gået væk fra at næsten halvdelen af de målgivende afleveringer blev spillet midt ned gennem banen.
Dette skyldtes bl.a. at kantspillerne ikke længere som det var tilfældet med fx Jesper Grønkjær søgte mod feltet, men i stedet områderne omkring baglinjen for at slå indlæg derfra. Et eksempel på den nye form for kantspil kom i hjemmekampen mod Lyngby den 6. november 2011, hvor et omstillingsspil forud for 1-0-scoringen blev startet af af Pierre Bengtsson. Den svenske venstre back førte bolden op til nogle få meter udenfor gæsternes straffesparksfelt, hvorfra han med en flad aflevering sendte den ned tæt omkring baglinjen mellem feltets afgrænsning og sidelinjen. Efter at have løbet afleveringen op, fik Pape Paté Diouf tid og plads til at slå et indlæg ind i panden på en fremadstormende Claudemir. Den centrale midtbanespillers hovedstød blev sendt afsted fra omkring det lille felt med så stor kraft, at Rune Pedersen i Lyngby-målet ikke kunne stille noget op.
Nyt kantspil med meget begrænset effekt
Strategien med tilsyneladende at satse langt mere på klassisk kantspil under Roland Nilssons regeringstid i stedet for de små korte afleveringer fra positioner tæt på og ud for modstandernes felt, virkede ikke kun uforståelig da FCK dermed sagde farvel til sit bedste angrebsvåben – men også fordi mestrene kun havde meget begrænset succes med indlæg fra kanterne i efterårssæsonen 2011.
Når det endelig lykkedes at score efter dem, var det som regel et udslag af løs opdækning i modstandernes felt tæt under mål. Det var eksempelvis tilfældet ved 1-0-scoringen i hjemmekampen mod AGF den 2. oktober 2011, hvor FCK netop kom foran efter et oplæg fra kanterne. Denne gang var det Cesar Santin der fik uforståeligt meget plads på højrekanten, hvilket han udnyttede til at slå et indlæg ind mod Dame N'Doye. Angriberen udmanøvrerede med en simpel kropsfinte hele AGFs centerforsvar, så han stod fuldstændig umarkeret tæt under og midt for mål. Derfor var det heller ikke det store problem for senegaleseren, at heade bolden ind bag en prisgivet Steffen Rasmussen i det århusianske mål.
Målene - fodboldmålene ... Læs mere >>
Klublegende i Hvidovre : Michael Manniche ... Læs mere >>
Andenbolde ... Læs mere >>
Offside-reglen ... Læs mere >>
Straffesparksfeltets udmåling ... Læs mere >>
FodboldMyternes ABC ... Læs mere >>
Myte # 10 : Never change a winning team ... Læs mere >>
Myte # 8 : Tyskerne vinder altid til sidst ... Læs mere >>
Sørensens signatur : De lange dybe afleveringer ... Læs mere >>
Bag OB-nedturen : Det korte spil ned gennem banen ... Læs mere >>
