Forrige side Næste side

Side 1 2 3 4

Væsentlige forandringer i placeringerne af de målgivende afleveringer

En anden væsentlig forskel på FC Københavns historisk stærke efterårssæson 2010 og den knapt så succesfulde i 2011 var, at københavnerne under Roland Nilssons ledelse gik væk fra at forsøge at placere målgivende afleveringer i den forreste del af feltet. Som det fremgår af figuren, der renset for straffesparksscoringer procentvis opstiller hvor FCK placerede sine målgivende afleveringer efterårssæsonen 2011, blev en overraskende stor andel placeret tæt under mål. 1/3 af de mål holdet scorede dette efterår kom efter målgivende afleveringer placeret i det lille felt, hvilket var en voldsom stigning i forhold til året før. Her var det nemlig kun ca. 1/10 af scoringerne, som skulle sendes i nettet fra positioner meget tæt under mål.

Et typisk eksempel kom i hjemmekampen mod HB Køge den 27. november 2011, hvor københavnerne bragte sig foran 2-1 efter en langvarig angrebsopbygning, som i bedste fald fremstod særdeles velforberedt. Venstre backen Pierre Bengtsson førte bolden langt op på gæsternes banehalvdel, for ud for deres straffesparksfelt omkring sidelinjen at spille den kort på tværs til Bryan Oviedo. Kant- og forsvarsspilleren fra Costa Rica tog et løb på tværs af banen, og efter at have brugt Cesar Santin som bande nåede han ind i området mellem det lille felt og straffesparksfeltets afgrænsning tæt på baglinjen. Derfra kunne Oviedo med en hård og flad aflevering levere assisten til Morten Nordstrand, der fra tæt hold blot behøvede at sætte foden på for at score.

Målgivende afleveringer fra kort hold

I efterårssæsonen 2010 ville FC Københavns spillere i en lignende situation som den der førte til 2-1-scoringen mod Køge formentligt have forsøgt sig med en kort aflevering ind i feltet, i stedet for som ved Oviedo, Santin og Bengtsson at kombinere sig igennem modstandernes forsvar. En fremgangsmåde der når den lykkes fremstår langt mere gennemført end de korte afleveringer ind i feltet, men som alt andet lige er langt mere komplicerede med en lavere sandsynlighed for at lykkes. Samtidig virker det noget uforståeligt at holdet uanset afgangen med store profiler som William Kvist og Jesper Grønkjær, ikke fastholdt det offensive koncept der sikrede så mange scoringer i den forgangne sæson.

I stedet fremstod man efteråret 2011 konsekvent forsøgende på at åbne modstandernes forsvar fra positioner dybt inde i straffesparksfeltet, og blandt de mest søgte områder var det samme som ved 2-1-scoringen mod HB Køge : Mellem det lille felt og straffesparksfeltets afgrænsning tæt på baglinjen i venstre angrebsside. Et andet eksempel herpå var sejrsmålet til 2-1 på Brøndby Stadion den 24. september 2011, hvor Dame N'Doye blev sendt afsted i dybden med en lang aflevering placeret omkring hjørneflaget i venstre angrebsside. Herefter drog han ud på en længere dribletur, før det lykkedes ham at komme ind i det foretrukne områder tæt på det lille helt. Herfra spillede spillede han ligesom Bryan Oviedo mod HB Køge kort, hårdt og fladt ind mod en fremadstormende holdkammerat – i denne situation Cesar Santin, der ligesom Nordstrand mod HB Køge blot behøvede at sætte foden på for at score et sikkert mål.

Forrige side Næste side

Side 1 2 3 4