FC København overvintrer på Superligaens 1. plads med 4 point ned til de nærmeste forfølgere fra FC Nordsjælland. Et forspring der for alle andre danske klubber ville være mere end tilfredsstillende, men som for de forsvarende mestre indikerer krise. Konsekvensen blev som bekendt fyring af holdets svenske træner Roland Nilsson, som blot nåede at stå i spidsen for københavnerne en halvsæson. En stor del af forklaringen på Østerbroholdets overraskende store problemer i den hjemlige liga kan findes i, at man ikke længere har en fast offensiv magtbase der sikrer mange sikre og simple scoringer.

Af Lars Bo (lb@fodboldensabc.dk)

Historisk stærk efterårssæson 2010

Efterårssæsonen 2010/2011 var på mange måder historisk for FC København. Ikke kun fordi man som det første danske hold gik videre fra Champions Leagues gruppespil, men også pga. de mange sejre i Superligaen. I løbet af efterårssæsonens 19 kampe, hentede FCK hele 51 point efter en sejrsrække kun brudt af 3 uafgjorte kampe. Resultater der indbragte 51 point og en afstand ned til OB på 2. pladsen på hele 19 point, hvorefter mesterskabet reelt var afgjort allerede inden turneringen blev genoptaget efter vinterpausen.

En meget stor del af forklaringen på FCKs suveræne efterårssæson 2010 skal findes i, at det lykkedes for københavnerne at skabe en decideret magtbase i sit offensive spil : Det korte spil midt ned gennem banen. Et klassisk eksempel kom i hjemmekampen mod Brøndby den 19. september 2010, hvor opspillet til 2-0-scoringen fulgte et velkendt mønster : I et omstillingsspil midt på banen, fik FCKs offensiv overraskende meget tid og plads til at spille en lang aflevering i dybden. Den blev løbet op af Cesar Santin, som ved at samle bolden op omkring feltets afgrænsning kom alene med en fremadstormende Brøndby-målmand. Derefter var det nemt for brasilianeren først at udmanøvrere Michael Tørnes, for efterfølgende at sende bolden i nettet.

Fast udgangspunkt for de målgivende afleveringer

Hvor forudsigelig Santins New Firm-scoring var, fremgår indirekte af figuren. Den opstiller grafisk hvorfra på banen FC Københavns målgivende afleveringer kom i efterårssæsonen 2010, dog således at der er sket rensning scoringer efter hjørnesparksoplæg. FC København var med andre ord klart farligst, når de som mod Brøndby fik tid og plads til at spille en aflevering midt ned gennem banen.

Mens omstillings- og kontraspillet tog sit udgangspunkt på den forreste del af modstandernes banehalvdel, havde københavnerne størst succes i det etablerede angrebsspil med at slå de målgivende afleveringer fra positioner tæt ud for modstandernes straffesparksfelt. Normalt skete det med korte og flade afleveringer, som satte enten Cesar Santin eller Dame N'Doye i scene. Herefter var det op til angriberne med 1-2 træk at komme ind i feltet, og afslutte herfra.

Næste side

Side 1 2 3 4