Ofte hyldes de lange angreb, hvor bolden fx spilles fra den ene side af banen til den anden for på den måde at sprede spillet og modstandernes forsvar. Men i tilfældet FC København synes fremgangsmåden at være direkte hæmmende, hvis de forsvarende danske mestre ønsker at have en reel chance for at score på deres angreb. En gennemgang af alle holdets mål i efterårssæsonen 2011 viser nemlig, at langt størstedelen af dem faldt efter mindre end 10 sekunders boldbesiddelse og 4 afleveringer på modstandernes banehalvdel.

Af Lars Bo (lb@fodboldensabc.dk)

Lange, flotte angreb men effektløse angreb

Den er sikker næsten hver gang et hold i etableret angrebsspil slår et langt skift, for på den måde at forskyde ikke kun angrebet men også modstandernes forsvar : Der falder stor ros fra tv- og radiostationernes kommentatorer. Men med sådanne lange afleveringer på tværs af banen har det angribende hold ikke kun brugt minimum en afleveringer, men også indtil flere sekunder. To faktorer som i hvert fald har haft afgørende betydning for Superligaens førerhold og forsvarende mestre FC København, for ved dets mål scoret i efterårssæsonen 2011 var både antallet af afleveringer og den anvendte tid i uafbrudt boldbesiddelse på modstandernes banehalvdel lav. Som det fremgår af Tabel 1, faldt langt størstedelen af scoringerne efter få sekunder og afleveringer.
 

Overraskende er først og fremmest, at langt størstedelen af målene faldt efter blot 2 sammenhængende afleveringer på modstandernes banehalvdel. Fraregnes scoringerne der faldt uden forudgående afleveringer, eksempelvis hvor en FCK-spiller erobrede bolden fra en modstander og efterfølgende scorede på egen hånd, betød det at københavnerne blot brugte 2.2 aflevering i gennemsnit per scoring. Med andre ord havde de som tommelfingerregel ikke mulighed for at køre lange angreb, da det betød brug af en række afleveringer på modstandernes banehalvdel.

Blot få sekunders boldbesiddelse forud for scoringerne

Det meget lave antal afleveringer på modstandernes banehalvdel forud for scoringerne i efterårssæsonen 2011, kan også læses direkte ud af sekundantallet FC København brugte i deres målgivende angreb. Som det fremgår af Tabel 2, var det gennemsnitligt helt nede på 7.7.

Fjernes målene scoret uden forudgående afleveringer, scorede FC København i gennemsnit sine mål efter 8.3 sekunders uafbrudt boldbesiddelse på modstandernes banehalvdel.

Næsten 9 ud af 10 mål faldt indenfor 10-4

Langt hovedparten af FC Københavns scoringer efteråret 2011 faldt således indenfor 10 sekunder og 4 afleveringers uafbrudt boldbesiddelse på modstandernes banehalvdel. Kombineres de to faktorer, opnås som opstillet i Tabel 3 et klart billede af et hold der kun scorede efter direkte og hurtige angreb.
 

FC København skilte sig tidligere på vinteren af med den svenske cheftræner Roland Nilsson, men fortsætter hans efterfølger Carsten V. Jensen samme offensive linje, synes kravet til de andre Superliga-holds defensiv ganske simpel : Få mesterskabsfavoritterne til at spille lange angreb. Deres succesrate var efteråret 2011 så lav ved angreb ud over 10 sekunder og 4 afleveringers uafbrudt boldbesiddelse på det forsvarende holds banehalvdel, at de reelt ikke var i stand til at score.

Derfor synes der at være al mulig grund til fx at lade københavnerne slå deres ellers så højt besungne lange afleveringer på tværs af banen. Ikke kun vil de dermed bruge mange af de ”maksimale” 10 sekunder, men antallet af anvendte afleveringer på modstandernes banehalvdel vil alene på den baggrund nærme sig grænsen på 4.