Analyser – på alt hvad der foregår udenfor banen

VM står som bekendt for døren, og det trækker op til en mediedækningen uden fortilfælde. Selv om turneringen denne gang er placeret i Sydafrika, og at de europæiske og sydamerikanske medier dermed har noget længere på arbejde end ellers. Omvendt synes man at have brugt lejligheden til at udbygge dækningen af fodboldturneringen på en måde, så selve spillet på banen må forventes i den grad at træde i baggrunden efterhånden som turneringen kommer tættere og tættere på og går i gang. En udvikling der dog langt fra er et særsyn indenfor fodbolddækningen, hvor kampene på banen gives mindre og mindre opmærksomhed og de ugebladsagtige historier i stedet er på kraftig fremdrift.

En af de fast tilbagevende dækninger der næsten med garanti vil kunne følges i løbet af sommeren vil være interne problemer i de forskellige holds trupper. Traditionelt ligger de engelske, spanske, italienske og tyske medier meget stor vægt på de såkaldte insiderhistorier, som for 99%’s vedkommende baserer sig anonyme og dermed ikke-kontrollerbare kilder. Typisk viser det sig da også, at de historier der kører under en slutrunde synes at være uden hold i virkeligheden, hvilket dog ikke medfører efterkontrol hos de medier som bringer historierne frem – eller for den sags skyld dem som blot ukritisk viderebringer rygterne som de rene sandheder under overskrifter som : ”Avis – kaos i den tyske lejr”. En fremgangsmåde der også kendes fra den endeløse række af rygter som bringes frem om spillerhandler, der for det meste aldrig synes at være i nærheden at blive til noget.

Udvandet ekspertbegreb som modsvar til tvivlsomme analyser

For at undgå at fodbolddækningen går op i det rene ugebladshistorier, er den fodboldfaglige dækning lagt i hænderne på en række såkaldte eksperter. Hvordan man opnår udnævnelse til ”ekspert” henstår noget i det uvisse, men et godt bud kunne være at det er noget der sker helt automatisk når fx en tidligere topspiller efter afslutningen på sin karriere giver sig i kast med en karriere som tv-kommentator. Ofte er der tale om tidigere topspillere som går direkte fra banen ind i tv-studiet, således at det de reelt har at tilbyde seerne er egne erfaringer – på godt og ondt. Fodbold er formentligt den eneste branche i verden, hvor man kan gå fra at være almindelig lønmodtager i form af spiller i en klub til at være ekspert uden videre uddannelse eller skoling.

Af samme årsag er kvaliteten af de forskellige analyser som de forskellige til lejligheden udnævnte eksperter også af varierende kvalitet. Typisk består en ”analyse” af en slow-motion gennemgang af scoringer og andre højdepunkter, således at der reelt blot er tale om genkendelsens glæde for de seere som har været med hele vejen. Men eftersom fx de tidligere topspillere udtaler sig som ”eksperter”, er sandsynligheden for at de bliver modsagt normalt ganske overskuelig.

Det usexede men nødvendige arbejde

Indrømmet det er ikke sexet at sidde og gennemgå fodboldens klicheer og opbygge et egentligt analyseapparat indenfor fodbolden. Det er sjovere at se kampene, forholde sig til historierne om Bendtners forhold til en tv-baronesse og om det virkeligt er rigtigt at Fabregas skal skifte fra Arsenal til FC Barcelona. Men hvis der skal bare være et minimalt hold i de forskellige analyser, er det nødvendigt at opbygge et fagligt grundlag. En væsentlig del af arbejdet med den kommende udgivelse Fodboldens ABC har været at opbygge et analyseværktøj, som også vil blive brugt på FodboldensABC.dk. Blandt de først offentliggjorte artikler på siden hvor tankegangen og værktøjerne er brugt er mht. den gammelkendte tese om at tyskerne altid vinder til sidst sammen med en analyse af hvordan Danmarks kommende modstander til VM i Sydafrika Holland kan spilles.

Analyser der utvivlsomt kunne være foretaget på andre og bedre måder. Men formålet er det ganske enkle at dokumentere, at der godt kan laves egentlige analyser på fodboldstoffet. Det kunne jo være, at forklaringen på at Danmark tabte til Australien ikke var bolden, men den måde som blev brugt på.